Det gådefulde
Miraklet i naturen
Livets
underfundighed
Det er udgangspunktet for Lars Rasmussens univers. Han
frembringer sanselige malerier med dragende kvinder, sublime påfuglefjer,
duftende syrener og et væld af underfundigheder.
Det vi måske først ser er hans mesterlige
malerteknikker og værkernes æstetik. Går vi et skridt videre,
finder vi foruroligende hemmelige tegn. Et signal om, at vi ikke
skal tage tilværelsen for pålydende. Livet er som en hemmelig bog,
et magisk univers, hvis indhold vi aldrig kommer til at fatte. Der
er altid mere at gå på opdagelse i. Mere eventyr.
På hjemmesiden er det tilladt at gå på
opdagelse i Lars Rasmussens magiske univers. Vil man herefter gerne
vide mere eller se mere, er man altid velkommen til at henvende sig.
Se venligst under kontakt.
|