Lars Rasmussen

Op ] Berus dig min egen ]

Startside
Op
English
Kontakt
Biografi
Salg / Bestilling
Nyhedsbrev
Søg

© 2007  Lars Rasmussen

Tryk på links for oven til højre for at se figurerne i større størrelse.

Uddrag af artikel om Lars Rasmussen 

Forvandlingsbilleder 
Og Lars Rasmussen har for længst skabt et storslået univers af eksotiske kvinder.  Ofte dårende dejlige skønheder med mandeløjne, udslået hår og glødende silkehud, af den slags, som befolker enhver sund mands hedeste drømme.  At de er erotiske ville være grov underdrivelse.  Men de er så meget andet - viser det sig - når man går tæt på billedet.  De pirrer - javist.  Men på mange planer er de indhyllet i en mystik.  Som gemte de på et eventyr, en skjult historie, en fortælling fra fjerne tider.  De er forvandlingsbilleder placeret i kulisser, som ikke lige er til at greje.  Omgivet af blomster, fjerne bjerge, interiører fra en anden tidsalder.  Billederne er lækre, indimellem næsten uanstændigt lækre.

Ekstasen
Men det er med vilje.  Jeg elsker at smide parfume og blomster ud over mine billeder.  Jeg vil gøre dem nydelsesfulde og fulde af fascinationskraft, så langt det overhovedet kan bære.  Det må gerne tippe over.  VI lever i en puritansk kultur, der er alt for hurtig på aftrækkeren, når det gælder om at fordømme det skønne.  Jeg vil gerne ramme den totale nedsmeltende hengivelse i mine billeder.  Den totale beruselse.  Ekstasen.  Det tør alt for få kunstnere."

Uddrag af artikel af Ole Lindboe i Tidsskriftet Kunst nr. 1 - 1999